En snak om min graviditet

Synes det er på tide, at jeg får skrevet lidt om hvordan min graviditet forløb, selvom det efterhånden er 1,5 år siden jeg var gravid (tænk at der allerede er gået så lang tid!).

Jeg vil først og fremmest sige, at jeg elskede at være gravid! Det er noget af det bedste, jeg har prøvet. Hele min graviditet forløb problemfrit med kun få gener, og det har selvfølgelig spillet en stor rolle i, hvordan man har det fysisk og psykisk.

De første 3 måneder – og hvordan jeg fandt ud af, jeg var gravid

Dagen efter juleaften i 2016, begyndte jeg pludseligt at få det dårligt. Det kom nærmest ud af det blå. Jeg havde det underligt i maven, manglende appetit, kvalme og konstant træt. Det eneste jeg orkede var, at ligge i sengen eller sidde i sofaen og se fjernsyn. Al mit overskud var rent ud sagt forsvundet. Jeg havde været på arbejde d. 23 december, så troede blot, at jeg var blevet smittet med et-eller-andet. Det var sidste åbningsdag i butikken, og vi havde et fad stående med lidt forskelligt spiseligt, som både kunder og ansatte kunne tage af, så havde sikkert raget mig en bakterie/virus til.

Min “sygdom” forsatte julen over og ind i det nye år. Jeg ærgrede mig bare over al den gode julemad og nytårsmad, jeg gik glip af.

Den 10. januar tog jeg en graviditetstest, som viste sig at være positiv. Jeg blev meget overrasket over det, eftersom jeg ikke lige regnede med at kunne blive gravid så nemt (ifølge lægen). Der gik en uges tid, hvorefter jeg tog nogle flere graviditetstester, som også viste sig at være positive. Nu begyndte det for alvor at gå op for mig, så bestilte en tid hos lægen.

Akutskanning på OUH

Efter mit besøg hos lægen blev jeg henvist til akutscanning på OHU, da vi ikke kunne kortlægge, hvor langt jeg var henne. Jeg blev indkaldt inden for en uge, og d. 31 januar 2017 så jeg for første gang Liv på et scanningsbillede. Det viste sig, at jeg var i 11 uge! Jeg kan tydeligt huske, at lægen startede med at sige, at jeg ikke skulle forvente at se særlig meget på skærmen. Men da han scannede mig, kunne jeg se et foster på skærmen, der bevægede sig. Lægen blev selv meget overrasket over, at jeg var så langt henne.

Akutscanning ved OUH – her var jeg 10+4
Så var jeg officielt gravid

Vi skulle lige vende os til, at jeg var gravid. Jeg var 26 år, og skulle til at starte på mit kandidatspeciale. Simon var igang med hans sidste semester på studiet, så det ville passe fint med, at vi var færdiguddannet i juni og terminsdag var i slutningen af august. Sådan kom det dog ikke helt til at gå (det vil jeg komme ind på i et andet indlæg). Da ‘chokket’ havde lagt sig, indfandt jeg mig hurtigt i min nye rolle, som kommende mor. Der gik ikke længe, før jeg var ude at købe de første babyting. Jeg var positivt stemt, og så frem til alt det nye, som ville ske i 2017.

Overgangen fra første til andet trimester

Første trimester var hovedsageligt præget af kvalme, træthed og minimalt med appetit. Min lugtesans var også ændret. Nu kunne jeg ikke fordrage parfume i hudplejeprodukter uden at det gav mig kvalme (dette var sig gældende under hele graviditeten). Det var først, da vi nærmere os marts måned, og dermed andet trimester, at jeg genvandt mig selv. Jeg fik mere energi og appetitten kom tilbage. Jeg eksperimenterede en del med mad og elskede at lave dagens måltider. Det var som om, at jeg havde fået ny energi. Maven voksede, men det var først, da jeg var i femte måned, at gravidmaven blev rigtig synlig. Min vægt havde stået stille i mange måneder med en øgning på 2 – 2,5 kg. I andet trimester røg der nogle ekstra kilo på, som havde sat sig på mave og hofter. Det var også i andet trimester, at jeg begyndte at rende mere på toilet. Jeg følte ikke længere, at jeg kunne deltage i zumba eller andre fysiske aktiviteter, da jeg ikke ville kunne holde mig hele lektionen. Jeg brød mig heller ikke om tyngdefornemmelsen i underlivet. Ellers har andet trimester været den periode i min graviditet, som indeholdt færrest gener.

Tredje trimester

Det sidste trimester, er der hvor der sker flest forandringer i kroppen. Maven vokser støt, hvilket også kunne ses på mig. Ligeså meget som jeg elskede den voksende mave, ligeså meget elskede jeg at vise den frem. Jeg dyrkede ikke noget særlig sport under min graviditet udover at cykle og gå meget. Jeg var i fitness nogle gange, men satte mit abonnement på pause, da jeg ramte tredje trimester. De sidste par måneder kunne godt være lidt hårde, men det var det hele værd. Jeg følte, at jeg skulle rende på toilet hver time (jeg var oppe fire gange i løbet af en nat), og det var svært at sove om natten, for maven var tung at bugsere rundt med. Derudover var det umuligt at ligge på ryggen, fordi maven tyngede ned. Det sidste trimester bød også på en nedsat appetit. Det var spild af penge at tage på restaurant, for jeg spiste ikke meget mere, end hvad der svarede til en forret som hovedmåltid. Jeg havde det bedst med at spise en masse små måltider i løbet af dagen. Om aftenen var jeg ramt af halsbrand, og særligt når jeg lå ned eller skulle sove. Dét er den gene, som har irriteret mig mest.

Højgravid i starten af august 2017

Det var så lidt om min graviditet. Senere vil jeg skrive et indlæg om, hvilke ændringer der er sket med kroppen efter graviditet og fødsel.

>> Læs min fødselsberetning her <<

Hvordan forløb din graviditet? Var det noget du elskede, eller skulle det bare overstås?

// Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest 🙂

error
Indlæg oprettet 41

6 tanker om “En snak om min graviditet

  1. Jeg hadede at være gravid… Jeg havde konstant kvalme fra oktober til februar, og var generelt utilpas. Til gengæld elskede jeg opmærksomheden! Og hvor ser du flot ud som højgravid! Jeg har et billede fra min terminsdato, 7 timer før veerne begyndte, og jeg ligner en hval! ?

    1. Hvor må det heller ikke være sjovt at have kvalme nærmest halvdelen af graviditeten. De første par måneder var rigeligt for mig 😀
      Tak skal du have <3 Der kan virkelig være stor forskel på, hvordan man ser ud som højgravid. Nogle ser næsten ikke gravide ud, og andre har en lidt større mave. Men det vigtigste er jo altid at babyen er sund og rask <3

      Vh. Jeanette

  2. Jeg elskede at være gravid første gang.
    Anden gang var jeg mere mærket af graviditeten, men det er stadig fantastisk at vide, at man bærer rundt på et nyt liv 🙂
    Rikke

    1. Det er det nemlig! Og det vigtigste er jo, at ens ufødte barn har det godt i maven. Tænk at der alligevel kan være så stor forskel på ens graviditeter. Selvom jeg havde en ‘nem’ førstegangs graviditet, kan jeg jo sagtens få flere skavanker anden gang. Krydser dog fingre for, at anden gang vil være ligeså nem som den første 😀

      Vh. Jeanette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen