Opskrift: sur/sød kylling med grøntsager

Sur sød kylling med grøntsager er et hit herhjemme! Jeg har været lidt i tvivl om, hvad jeg skal kalde denne ret, så endte ud med ovenstående. Det dækker rimelig godt over, hvad retten indeholder. Det er en nem og billig ret, som tilmed er sund og smager godt. Kyllingekødet kan med fordel skiftes ud med “plante kyllingekød”, hvis man er vegetar eller blot ønsker et kødfri måltid. Bulgur kan skiftes ud med ris, men herhjemme spiser vi ofte bulgur fremfor ris. Spinat fungerer også glimrende i denne ret. Hvis du ønsker at bruge spinat, skal det blot tilsættes som det sidste, når du steger grøntsagerne. Jeg har efterhånden lavet sur/sød kylling med grøntsager en del gange, da det ikke tager særlig langt tid at bikse sammen. Hvis der er rester til overs, smager det glimrende dagen efter til for eksempel frokost.

sur sød kylling med grøntsager

Sur/sød kylling med grøntsager

Samlet tid 30 min
Ret Hovedret
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 1 squash
  • 250 g champignoner
  • 2 stk forårsløg
  • 300 g kylling
  • 1-2 spsk soyasovs til kyllingen
  • 1 tsk olivenolie til stegning
  • Bulgur
  • sur/sød sovs efter behov

Sådan gør du
 

  • Start med at koge bulguren som anvist på pakken
  • Imens bulguren koger, skæres kyllingebryst i mindre mundrette stykker
  • Steg kyllingestykkerne på en pande med lidt olie og tilsæt soyasovs til slut. Stil til sidde i en skål bagefter
  • Skær squash og champignon i stykker
  • Steg grøntsagerne i nogle minutter på samme pande som du brugte til kyllingen
  • Skær forårsløgene ud i små ringe
  • Anret bulgur, grøntsager og kylling i en skål. Hæld sur/sød sovs på kyllingen og drys med forårsløg på toppen

Noter

Keyword bulgur, grøntsager, kylling



>>Kan du lide kylling? Så prøv ovnbagte grøntsager og kyllingelår<<

//Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest 🙂

Indlæg oprettet 56

2 tanker om “Opskrift: sur/sød kylling med grøntsager

    1. Den jeg har nu, er faktisk bare købt i Lidl. Det er en flaske. Den er dog lidt spicy til små børn, selvom det er sur/sød 😀

      Mvh. Jeanette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen