5 ting jeg savner

5 ting jeg savner, efter jeg er blevet mor

Når man bliver mor, er der som oftest en række ting, som man midlertidig må give afkald på. Jeg har samlet 5 ting, som jeg indimellem godt kan savne. Dog husker jeg altid på, at de fleste ting kommer igen, når Liv er blevet lidt ældre. Men ind i mellem kan jeg da godt savne det alligevel 🙂

En god nats søvn

Det som jeg helt klart savner allermest, er at kunne sove en hel nat uden at blive vækket. Det er helt underligt at tænke på, at sidste gang jeg sov igennem, var natten mellem d. 28. og 29. august 2017. Lige nu ville det være rart, hvis det kunne ske, bare én gang om måneden..men jeg må nok lidt længere ud i fremtiden, inden det bliver en realitet. Vi har heldigvis været så heldige at få et barn, som ikke vågner inden fuglene står op. Faktisk har Liv altid været god til at sove længe om morgenen. Pt. vågner hun mellem 7 og 8 om morgenen, og det er jo ikke så ringe i forhold til, hvornår andre jævnaldrende børn vågner om morgenen (hvad jeg har hørt).

Kigge i butikker i roligt tempo

For det meste er der ingen problemer i at tage afsted med Liv, men det er dog svært at skulle fokusere både på Liv (hun er over det hele og vil pille ved alt) og kigge på varer i en butik. Hvis jeg skal kigge på tøj, plejeprodukter eller i genbrugsbutikker, kan jeg bedst lide at gøre det alene. Men hvis jeg for eksempel skal i IKEA, babybutikker, Bilka eller supermarkeder generelt, er det intet problem at have Liv med. Så plejer jeg at sætte hende ned i en indkøbsvogn, hvilket hun synes er mægtig sjovt.

En ryddelig lejlighed

Når man har et lille barn, kan man forvente, at det man rydder op, bliver hevet frem af barnet umiddelbart efter. Nu er det ikke fordi vores lejlighed er klinisk opryddet – det har den aldrig været. Men jeg kan godt lide, når der er nogenlunde rydeligt og ting er organiseret. Det er for det meste de samme ting, som Liv roder rundt med. Udover lejetøjet er hun glad for at tømme skuffer og skabe i køkkenet samt rode i kurvene ved puslebordet.

Hygge med film i sofa eller seng

Det er weekend, og mange slænger sig på sofaen med en film og lidt lækkert. Her er overskuddet til ovenstående ikke det samme som før. Liv bliver lagt i seng kl. 20, og så plejer hun som regel at sove til over midnat, før hun vågner, og vil op i vores seng. Det er først inden for de sidste måneders tid, at jeg er begyndt at følge med i udseendelser om aftenen og bare kunne ‘slappe’ af og eventuelt se en film. Jeg plejer som regel at gå i seng mellem 21.30 og 22.00. Hvis det bliver meget senere, har jeg ikke samme energi og overskud dagen efter. Tiden hvor vi kunne se film til efter midnat er sat på standby, indtil Liv sover igennem om natten.

En tur i skraldet

Der er ikke mange, som ved det, men Simon og jeg har skraldet gennem flere år, inden vi fik vores datter. Vi gjorde det ikke af nød, men fordi vi synes det var sjovt, vi fandt mange spændende ting og så var det også ærgerligt, at så mange gode ting og mad blev smidt ud hver dag. Vi skraldede ikke særlig meget, da jeg blev gravid, for jeg var for træt om aftenen, men husker da stadig vores sidste skraldetur, som var i juli 2017 – 1 måned inden jeg fødte. Idag kan jeg godt savne vores skraldeture, men mon ikke det kommer igen..det håber jeg i hvert fald.


Er der nogle ting du savner, efter du er blevet mor (eller far)?

// Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest 🙂

Indlæg oprettet 56

4 tanker om “5 ting jeg savner, efter jeg er blevet mor

  1. Det jeg savner allermest er at kunne holde helt fri. Ikke at skulle have ansvar for andre end mig selv! Og søvn er også på listen eller måske mere at kunne ligge og putte i lang tid en søndag morgen ?

    1. Ja den tid er også sat på stand by..de næste 17 år (for mit vedkommende) ?
      Heldigvis kan jeg lokke nok kæreste til at passe vores datter nogle timer ind i mellem, så jeg kan få nogle timer før mig selv.
      Men det sjove er, at jeg stadig tænker på min datter, når jeg så er ude ?

  2. Jeg SAVNER at SOVE! Bare sove uden at blive vækket.
    Jeg savner også at komme ud uden barn, men det kommer lige så stille. Søvnen er det værste.

    1. Nu forstår jeg også hvorfor forældre altid snakker om manglende søvn, og hvorfor der sættes pris på en uafbrudt søvn. Men ja, det er jo bare en periode man skal igennem (Får jeg altid at vide) ?
      Min kæreste har heldigvis været god tid at passe vores datter, så jeg har kunne få nogle timer for mig selv – både da hun var under 1 år men også nu, hvor hun er 19 måneder gammel. ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen