Velkommen til min nye blog!

Jeg har siden foråret blogget gennem et netværk, men har længe gået med tanken om at gå solo. Jeg blev tilbudt at blive premiumblogger, i det netværk jeg var tilknyttet, og det gjorde mig pludselig i tvivl, hvorvidt jeg skulle blive i netværket eller gå solo – for premiumbloggere har jo en del fordele. MEN…så valgte jeg at gå min egen vej. En beslutning jeg er godt tilfreds med. Har været glad for at være med i et netværk, for det var med til at sætte skub i processen, men alting har jo en ende.

Bloggen kommer til at fortsætte som hidtil med ugentlige indlæg om livet som førstegangsmor. Det er så dejligt, at kunne bestemme 100 % over sin egen side og ikke være underlagt retningslinjer. Jeg har i flere år haft lyst til at starte en blog, men manglede et emne, som jeg kunne producere indhold til kontinuerligt. Der skulle så en baby til, før jeg fik taget mig sammen. For mig er det en passion at skrive. Jeg udgiver ikke noget, før jeg er 100 % tilfreds, ned til mindste detalje.

Hvad handler min blog om? – til nye læsere

Min blog tager udgangspunkt i mit eget liv og erfaringer som førstegangsmor. Jeg ønsker at formidle mine erfaringer, gode råd, tips og tricks til nybagte mødre, kommende mødre eller dem som drømmer om at få børn. Fædre/mænd er selvfølgelig også velkommen, men siden vil mest bære præg af et feminint touch 😉 Eksempler på indlæg er: Opskrifter på nem og sund mad, dagligdagen med en baby, guides, graviditet og DIY. Til dagligt bor jeg i Odense, hvilket selvfølgelig indebærer, at mit fokus er på Odense og Fyn som lokation.

I og med at min side stadig er ny, vil den løbende blive justeret lidt hist og her for at forbedre brugervenligheden. Hvis du støder på noget undervejs, som du mener forstyrrer læsevenligheden, er du velkommen til at kontakte mig enten på mail eller skrive en kommentar til dette indlæg 🙂

// Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest ?

error
Indlæg oprettet 46

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen