En tur i legestue

Forleden var jeg i legestue med Liv i det område, hvor vi bor. Har længe ville tage derhen, men tidspunktet er lige, når Liv begynder at blive søvnig, og skal have sin formiddagslur. Det er hovedsageligt derfor, at jeg aldrig har deltaget i f.eks. babygymnastisk, mor/baby yoga osv. Inden for de sidste par måneder er Liv begyndt at vise interesse for andre babyer/små børn. Hver gang jeg går forbi nogen i byen, eller når jeg er ude og handle, kigger Liv langt efter dem. Det er så sjovt at se, når de får kontakt med hinanden og smiler eller griner. Nå, men tilbage til legestuen. Det gik fint på trods af, at vi ikke var så mange, som jeg havde håbet. Ham som står for afvikling af legestue fortalte, at besøgstallet har været dalene i juni måned, hvilket jeg synes er ærgerligt. For jeg kunne se at Liv hyggede sig med den anden pige derhenne. Hun var 5 måneder ældre end Liv, og var meget kontaktsøgende og interesseret i at dele legetøjet 🙂

Spisetid efter leg

Efter at have leget i omkring en time, satte vi os hen for at spise lidt mad. Babyerne sad over for hinanden, hvilket de fik meget sjov ud af. Halvvejs igennem maden kunne jeg dog se, at søvnen indhentede lille Liv. Små klynk og gnideri i øjnene. Efter maden hjalp jeg hurtigt med at pakke sammen, og så gik vi ellers hjem igen. Nu kan jeg godt lidt fortryde, at jeg ikke har taget i legestue noget tidligere. Vi bor kun 2 minutter derfra på gåben, så hvis den var helt galt med Liv, kunne hun hurtigt komme hjem i vuggen og sove.

Det er frivillige, som står for Bolbro legestue, og den har normalt åbent hver mandag fra 10-12. Det er dog ikke sikkert, at legestuen fortsætter efter sommerferien, fordi at ham som normalt afvikler den, ikke længere vil have tiden til det. Derfor søger de efter en eller flere, som kan overtage. Så hvis der er nogen, som har interesse, synes jeg bestemt du skal tage kontakt til stedet 🙂

Hvad kan du godt lide at deltage i med din baby?

//Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest 🙂

Indlæg oprettet 56

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen