Eksponering på de sociale medier

Digitaliseringen har medført, at folk eksponerer sig på nettet som aldrig før. For det meste medfører det kun positive oplevelser, men ind i mellem har det også sine konsekvenser. F.eks. misbrug af billeder eller falske profiler. I takt med at jeg er blevet ældre, tænker jeg mere over, hvad jeg lægger ud på nettet. Jeg har altid stået inde for det jeg har lagt ud og været indforstået med, at i tilfælde af at det skulle gå viralt, (har stort set altid haft private profiler) så ville det være OK. For jeg har ikke noget at skjule. Jeg har altid haft den holdning, at man ikke kan tillade sig at lægge skøre eller pinlige billeder ud af personer uden deres samtykke. Dette gælder sig, hvad enten Facebookprofilen (eller andet socialt medie) er privat eller ej.

Min datter på de sociale medier

Jeg vil ikke eksponere min datter på de sociale medier, hvilket er derfor der ikke findes et fullface billede af hende. På de billeder jeg lægger ud, ses hun altid fra siden eller bagfra. Dette er skam et bevidst valg. Men hvorfor lægger du så billeder ud af hende, hvis hun ikke må ses, tænker du nok. Tja, det er op til mig. Jeg bestemmer i bund og grund selv, hvad jeg lægger ud. Men i og med at min datter ikke kan tale og give sit samtykke, har jeg ingen intentioner om at eksponere hende på nettet. Bryder mig heller ikke om tanken, om at der florerer billeder rundt på nettet med hende. Derfor er jeg også meget obs på, at andre heller ikke tager billeder af hende og lægger ud, uden at spørge først. Er klar over at MANGE lægger billeder ud af deres børn på nettet. Det er i og for sig også helt i orden. Det er DERES valg, ikke mit. Hvis alle havde samme holdning som mig, var der jo heller ikke nogle søde og flotte baby/børne billeder på Instagram osv. til at inspirere (tænker f.eks. på børnemode eller børneinteriør).

Hvad er din holdning til baby/børne billeder på de sociale medier? Tænker du over, hvilke billeder du lægger ud af dine børn?

//Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest 🙂

Indlæg oprettet 56

En tanke om “Eksponering på de sociale medier

  1. Hej søde,

    Fin blog du har fået dig 🙂
    Jeg er meget imod babybilleder på de sociale billeder, fordi de ikke har noget at gøre der. Der er så mange typer på nettet som kan misbruge billederne eller des lige, så jeg tænker ikke det er noget der skal være der. Men der er vi jo forskellige, og kan sagtens følge din tankegang og er enig med dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen