Pak med mig: kuffert og toilettaske

Hvor meget skal der pakkes i kufferten, når man skal afsted på en uges ferie som familie? Og hvordan organiserer jeg min kuffert bedst muligt, så indholdet ikke bare ligger hulter til bulter? Jeg har pakket mange kufferter i mit liv, så har efterhånden opbygget mig en del erfaringer om, hvor meget og hvor lidt man behøver have med.

Hvad skal jeg have med?

Når vi skal til Kreta, har vi hver vores kuffert med, hvor vi tilsammen må have 40 kg. Heraf vejer kufferter jo også lidt, men vi har investeret i en kuffert, som kun vejer 2,5 kg. Min gamle vejede 6 kg – til gengæld kunne den klare at blive kastet rundt med!! Jeg synes, det er nemmest at pakke tøj til en varm destination, for der er vejrforholdene rimelig stabile.
Jeg plejer som det første, at udvælge noget tøj fra kommoden og så lægge det på sengen for at matche forskellige sæt. Som regel er en nederdel og to-tre shorts nok, og så et lidt større udvalg af toppe og t-shirts, som ikke fylder særlig meget. Jeg plejer også altid at pakke et par kjoler. Med hensyn til sko har jeg erfaret, at to-tre par er rigeligt. Jeg har før haft sko med hæl med, men enten blev de ikke brugt, eller også brugte jeg dem kun én aften. Så hellere bruge vægten på noget andet 🙂 Derudover pakker jeg et par bikinier og hatte/kasketter med.

I år skal jeg for første gang pakke tøj i kufferten i str. 86/92. Da Liv rejser gratis, har hun ikke sin egen kuffert. Til gengæld vejer og fylder hendes tøj ingenting, så der holder jeg mig ikke tilbage. Jeg vil jo også gerne have alt hendes fine sommertøj i brug 😛

Kufferten er mere eller mindre fuldt pakket nu
Kufferten er mere eller mindre fuldt pakket nu.

Organiser dit indhold

På de sidste to – fire rejser har jeg brugt organizers i kufferten, som giver et godt overblik og system over mine ting og tøj. De kan købes virkelig billigt på f.eks. Aliexpress eller eBay. Organiseringsposerne findes i forskellige størrelser, så der er rig mulighed for at mixe. Jeg plejer at have en pose til hver tøjdel: toppe/t-shirts, kjole, shorts/nederdel og undertøj/badetøj. For at tøjet kan passe i poserne, plejer jeg er rulle tøjet sammen – så undgår jeg også at det krøller. Senest har jeg købt mig en virkelig smart smykkeorganizer – noget jeg har manglet, så smykkerne ikke vikler sig sammen eller går i stykker.

Organiseringsposer gør kufferten mere overskuelig

Klapvogn og pusleudstyr til Liv

Vi medbringer vores egen klapvogn til Liv, som vi checker in i lufthavnen. Vi har på forhånd lejet en airshell til at beskytte klapvognen mest muligt. Som tilbehør til klapvognen medbringer vi myggenet, kopholder og en lille parasol. Derudover medbringer vi et par pakker vådservietter, en pose vat, stofklude, nogle natbleer (Pampers babydry) og en pakke bleer fra Lidl.

Hvad med toilettasken?

Et sted som jeg er blevet virkelig god til at minimere mit indhold, er i toilettasken. Nu bruger jeg ikke særlig meget make-up, så allerede der sparer jeg plads. Hårprodukter fylder jeg i mindre beholdere, som man kan købe billigt i supermarkeder f.eks. Normal eller Netto. Jeg har helt droppet at tage showergel med, da jeg i stedet bruger hotellets.

Indhold i toilettasken:

  • Cremer: tre til ansigt og en til kroppen (Den ene creme bruges til både ansigt og krop)
  • Make-up: pudder + børste, concealer, mascara og læbestift (én af hver)
  • Makeupfjerner
  • Neglesaks + neglefil
  • Plaster
  • Shampoo og balsam
  • Barberskraber
  • D-dråber og tandbørste til Liv
  • Næsespray/saltvandspray
  • Tandpasta, tandstikker og tandtråd
  • Desinficeringsservietter

Derudover har jeg solcreme og solbeskyttende hårspray, som ligger i en pose i kufferten. Hårbørste, vatrondeller og glattejern ligger i en af kuffertlommerne. Derudover medbringer jeg altid min egen hovedpude, da jeg altid ligger dårligt med hotelhovedpuder. Dykkerbriller og et par badehåndklæder ryger også med i kufferten sammen med opladeren til den elektriske tandbørste.

>>Læs om mine tanker om ferie med en 2 årig<<

Hvad er must-have, når du pakker kufferten?

//Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest 🙂

Indlæg oprettet 56

8 tanker om “Pak med mig: kuffert og toilettaske

  1. Jeg er fascineret af smykkebeskytteren, min løsning på smykkerodet har de sidste år været at tage meget få smykker med når jeg rejste, men det er også lidt trist 😉
    Jeg skal helt sikkert her tilbage og kigge på inspiration når jeg engang skal ud og rejse igen!

    1. Ja smykkeholderen er nemlig rigtig smart. Er også glad for at jeg tilfældigvis fandt den i en taskebutik 😀

      Vh. Jeanette

  2. Jeg pakker altid tioletsager, kosmetiksager og førstehjælps Kit hver for sig. Jeg bruger sådan en smart toilettaske, som du har på billedet, som kan hænge. Jeg tager så lidt med som muligt. Det der kan betale sig at købe, når vi kommer frem til destinationen, køber vi der.
    Det mindste jeg har pakket er 16kg for 2 voksne og 3 børn (uden klapvogn og håndbagage).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen