Smuttur til Flensborg med en baby

I weekenden var jeg på forlænget weekend hos min mormor (Livs oldemor) sammen med min mor og lillebror. Det er anden gang Liv er på besøg hos oldemor. Sidst var hun knap 4 måneder gammel, så der er sket noget af en udvikling, siden vi var der sidst. Da min mormor bor tæt på grænsen, har vi ofte kombineret besøgene med en tur til Flensborg eller grænsebutikkerne. Vi startede dermed den forlængede weekend med en lille tur til Flensborg, hvilket jeg har savnet. Det er næsten 1 år siden jeg sidst har været i Flensborg (kan næsten ikke tro det!) på grund af graviditet, fødsel, tiden med en lille ny og specialeskrivning sidste år. Liv tog turen meget godt, og hun sov det meste af tiden, mens hun lå i sin klapvogn.                                          

Det var meningen jeg skulle have købt bleer, men synes ikke de var så meget billigere, i forhold til når de er på tilbud i Danmark, de steder jeg var inde. Købte dog et par pakker af supermarkedets egne mærker (ligesom Levevis bleer). Plejer som regel at gøre mine indkøb i DM (Drogerie Markt) og SKY (supermarked). Til gengæld har de et hav af billige varer i babysektionen i DM. Har aldrig set så stort et udvalg af babymad (pulver, mos, mme, kiks, saft/juice osv.) og plejeprodukter på ét sted. Nu tænker I sikkert at jeg gik amok i babysektionen, men fik ikke købt særlig meget. Købte lidt grød, saft og nogle plejeprodukter. Hvis I nogensinde kommer til Flensborg, vil jeg stærkt anbefale et besøg i DM. Det skal være den store, som ligger tæt på centeret (der er nemlig to DM butikker i gågaden).

Synes generelt at Flensborg er en fin by at tage til med en baby, hvis man ønsker at komme lidt væk fra Danmark. Det tager 1½ time at køre fra Odense, så det kan sagtens gøres til en dagstur. Der er masser af centrale parkeringsmuligheder, spisesteder og butikker. Og skulle det begynde at regne, er der et shopping center, hvor man både kan spise, slappe af og bruge penge. Mht. puslefaciliteter findes der puslerum i centeret samt i babysektionen i DM. Det er de to steder, jeg har været, men der findes sikkert flere steder, som jeg bare ikke har opdaget endnu 🙂

// Jeanette

Følg mig gerne på Instagram, Facebook eller Pinterest 🙂

Indlæg oprettet 56

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen